Kulturforskel

Når det kommer til gruppearbejde, har jeg fra start virkelig skulle vænne mig til, hvordan det foregår på Berkeley (jeg kan jo kun tage udgangspunkt i Berkeley, for jeg ved jo ikke om det fungerer bedre på andre skoler). Hver gang man bliver bedt om at lave et gruppeprojekt, er der altid folk, der ruller med øjnene og virkelig ikke gider – derefter kommer der altid flg. kommentar fra læreren: “….eller I kan gøre det individuelt, men det er vigtigt med gruppearbejde.” Nå – det resulterer altid i, at ca. halvdelen af holdet laver det individuelt. Jeg er stor fortaler for gruppearbejde (på godt og ondt), og jeg har været vant til at have et stort gruppeprojekt hvert semester på Digitalt Design – for let’s face it, 3 hoveder er jo bedre end 1.

Den ene gruppe jeg har været i herovre fungerede super godt – det var sammen med en svensker og en amerikaner, og vi fik lavet et super projekt og lavede stort set alt sammen (eller fysisk sammen – men med hver vores computer). Vi er også sammen i fritiden, og det har sikkert noget at gøre med, at vi faktisk har nydt hinandens selskab og har samme mentalitet. De andre grupper jeg har været i, har været en helt anden situation, og hvor jeg er vant til, at man aftaler ‘hvor og hvornår skal vi mødes?’, er det i stedet spørgsmål som: ‘kan jeg få din email, så vi kan sende vores del til hinanden, og hvis du laver den del, laver jeg den anden del’. Det der med at mødes er faktisk lidt en by i Rusland – og nu sidder jeg så her: med min kolde kaffe og uden gruppemedlemmer, der har brændt mig af. Eller dvs. de skulle eftersigende have skrevet en sms med informationer, om hvordan vi får sat det hele sammen – uden at mødes. Åhh jeg skal lige vænne mig til det! Jeg må nok erkende, at jeg virkelig bedre kan lide den model, jeg er vant til på Digitalt Design: “Hvornår skal vi mødes, og hvem har rundstykkerne med?”.

Diskussionerne om ikke at være enige, nå frem til enighed, teorier og vidensdeling, går jo totalt tabt i denne ‘We just need to get things done’-mentalitet.

/Louise – hende den skrappe

Dette indlæg blev udgivet i Oplevelser, Studie, USA. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Kulturforskel

  1. Helena skriver:

    Fan också, jag förstår allt utom det allra sista! Vad är “den skrappe”? :)

  2. louise skriver:

    Haha Helena you are so good!! I will tell what the last means tomorrow, I can’t think of a word that would cover it. But do you really understand the word ‘rundtstykker’?? Maybe you had it when you worked at Zara? :)

  3. Malle skriver:

    Den kop dér, det er det samme “logo”, som der var på mit seneste postkort :)
    I LOVE IT!

    • louise skriver:

      Det var det nemlig Malle – det er mit yndlingskaffested, når jeg er i Midtown, hvor Berkeley ligger. Der er nemlig ikke andet end kedelig Starbucks ellers. Tænker også på jer hver gang jeg er der. Jeres forvirrede hoveder, der ikke forstår mine postkort <3

  4. Helena skriver:

    Of course I understand “rundstykker”! That was actually my favourite bread when I was living in Malmö (and working at Zara). I think the bread company that sold them was called Hatting, sounds kind of Danish now that I think about it..

    • louise skriver:

      Haha Hatting – that’s really bad ‘rundstykker’!! When you come and visit me in Copenhagen, I will show you the real deal. I think you can compare it to kanelbullar at Ikea – that’s not the real deal either! (Even though they are so good – and for 1$?? I’m game)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>