Diner og Torvehallerne

Jeg har før skrevet om Diner, som ligger i Williamsburg, og er et virkelig fint sted. En af de sidste dage i New York prøvede vi deres brunch, som også var super lækkert. Ligesom om aftenen skriver tjenerne dagens menu ned på dugen, mens de forklarer og fortæller. Det er næsten ligegyldigt, hvad man vælger, så er det godt. Bagefter lavede vi det, Williamsburg fordrer allermest: slentren rundt, hyggede os og kiggede på seje folk med verdens bedste kop kaffe i hånden.

I dag bliver en god dag i København! Torvehallerne lige ved Nørreport åbner, og jeg står selvfølgelig klar. Der er helt sikkert en masse smagsprøver, og det er egentlig også på tide, at København får sådan et sted. Forestiller mig, at det minder meget om Essex Street Market på Lower East i New York, og det er bestemt en god ting. Har allerede et par ting, jeg skal have til weekendens menu, hvor jeg vil prøve at efterligne min yndlingspizza fra Brooklyn. Kan I ha’ en god weekend – jeg vil nyde min til fulde, for næste uge begynder skole og hverdag igen. Det føles, som om de sidste 6 måneder har været en lang weekend, så det er meget mærkeligt, at det er slut. Nu begynder voksenlivet endnu engang.

/Louise

Dette indlæg blev udgivet i Random. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Diner og Torvehallerne

  1. Guapizimo skriver:

    Jeg har desværre ikke tid til at tage forbi Torvehallerne idag, men glæder mig til at opleve stedet, jeg synes det er rigtig skønt København har fået sådan et sted!

  2. Sarah Rj skriver:

    Synes det er skægt at have fuldt dig i NY og videre rundt i USA, og vupti, så skriver du lige pludselig om MIN by :)

    • louise skriver:

      Dejligt du har fulgt med :) Det kan være det nærmere er dig, der skal skrive om København i stedet for mig. Jeg er jo virkelig en newbie på det område :)

  3. Laura skriver:

    Må forbi snarest muligt! Håber du har lyst til at vise nogle billeder af dine køb derfra :-)

    • louise skriver:

      Det var rigtig lækkert derude, så du kan godt glæde dig! Jeg købte desværre ikke noget derude (udover en frozen yoghurt, som dog røg ned ret hurtigt), da der var alt alt for mange mennesker. Men skal snarest derned, så måske jeg tager kamera med denne gange:)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>