BKLYN Larder

Noget af det bedste ved New York er alle de små delikatesse, der kun sælger godt med godt på! Jeg har tidligere nævnt Dean and Deluca og Garden of Eden, som begge er virkelig lækre – men BKLYN Larder (som ligger i Park Slope i Brooklyn) fortjener også sit helt eget indlæg. Til forskel fra de andre to er Bklyn Larder specialiseret i at lave håndlavede oste (tjek oste-kammeret på billede to), og derudover serverer de lækre sandwich, salater, hjemmelavede gelato og meget meget mere. Jeg var som et barn i en slikbutik, og kom da også derfra med en sandwich med machengo ost. Haps!

Tæt på Bklyn Larder ligger desuden ‘Frannys’, som faktisk ejer Bklyn Larder. Frannys er en Brooklyn darling, hvor de serverer virkelig lækre pizzaer og pastaretter, og det er super lækkert – ja selvfølgelig har jeg været forbi. Klart et besøg værd i Brooklyn, men forvent ventetid da det virkelig er populært. Hvis I får lyst til dessert, kan I jo passende tage forbi ‘The Chocolate Room’, som ligger tæt på, og jeg har skrevet om her.

/Louise

Dette indlæg blev udgivet i Brooklyn, Mad. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>