Roberta’s

I går var vi et smut i East Williamsburg/Bushwick for at spise pizza på Roberta’s, som jeg før har nævnt på bloggen. Denne gang fik jeg lidt bedre billeder af pizzaerne, som endnu engang var virkelig gode. Specielt pizza’en, der hedder Cheesus Christ er helt klart et must, hvis man besøger Roberta’s. Stedet dyrker sine egne grønsager i baghaven, hvor der også er en bar, hvor man kan sidde, mens man venter på bord. Restauranten ligger i et lidt forladt område, men går man lige rundt om hjørnet ligger der flere spisesteder, en bar og et øko-supermarked. Er sikker på det her område bliver meget meget hipt en dag. Roberta’s ligger på 261 Moore St, Brooklyn (tag L-toget til Morgan Av.). Og hov, så var der også en mobil vintage shop ude foran restauranten :)

/Louise

PS. Der er altså lige lidt mad-indlæg endnu, og så lover jeg at nedtone det (lidt).

Dette indlæg blev udgivet i Mad, New York, Restaurant. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Roberta’s

  1. Hey, Bushwick er faktisk MEGET hipt allerede! Man skal jo ikke gå langt fra Roberta’s før man støder på Mathias og jeg ;-)

    • louise skriver:

      Haha nej det er rigtigt Pernille :) Det er også kun fordi jeg har set Bushwick by night, og der er altså lidt uhyggeligt. Men kun lidt – nok fordi jeg ikke kender området nok.

  2. Newyorkerbyheart skriver:

    Nøj, hvor ser de gode ud! :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  3. Mette Lindgaard skriver:

    Hvad er der på din yndlingspizza? Gætter på, det er den øverste – den ser mest tøset ud ;)

    • louise skriver:

      Uhh Mette – det er faktisk den med 4 forskellige oste og masser af friskkværnet peber, der er min yndlingspizza, og så den nederste med stærk pølse. Jeg er nok mere en mand, når det kommer til pizzaer. Pige-pizzaen var faktisk ret kedelig og uden så meget smag (det var heldigvis ikke mig, der havde bestilt den, så jeg var glad).

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>